Til forsiden

Jeg tror på, at den bedste outreach føles menneskelig.

I en verden fyldt med salgsmails, LinkedIn-beskeder og cold calling er det blevet nemmere end nogensinde at række ud, men sværere at slå igennem.

Jeg ville derfor skabe en anderledes måde at arbejde med B2B outreach på. En måde, hvor jeres prospect ikke bare føler sig som endnu et navn på en salgsliste, men kan mærke, at der er blevet gjort noget særligt for at få deres opmærksomhed.

Cecilie smiler foran et Cold Caking-banner

Og så opstod spørgsmålet:

Hvad nu, hvis dit næste cold call var en kage?

Cecilie holder en kageæske med en Cold Cake

Om Cecilie

Jeg hedder Cecilie og står bag Cold Caking. Jeg er uddannet markedsføringsøkonom og læser Innovation og Entreprenørskab. Jeg er vokset op blandt iværksættere, så lysten til at skabe, udvikle og prøve nye idéer af har altid været en naturlig del af mig.

Jeg tror på, at B2B salg fungerer bedst, når vi husker mennesket på den anden side. Jo mere AI fylder i vores kommunikation, desto vigtigere tror jeg, det bliver at skabe kontakt på en måde, der føles personlig og menneskelig.

Mit mål er at skabe en ny måde at arbejde med B2B outreach på, en måde, der er mere personlig, mere menneskelig og svær at ignorere.

Cecilie